Hvad var prosaerne for at plukke druer i 1930?

Under den store depression i 1930'erne stod vandrende landarbejdere, hvoraf mange var mexicanske og filippinske immigranter, over for ekstrem udnyttelse og fattigdom i landbrugsindustrien. Processen med at plukke druer i 1930 involverede ofte mange timers manuelt arbejde under barske forhold, med ringe løn og få grundlæggende rettigheder eller beskyttelse.

Her er en generel oversigt over processen og de udfordringer, som drueplukkere stod over for i 1930'erne:

1. Arbejdets migrerende karakter :Drueplukkere var ofte en del af en stor vandrende arbejdsstyrke, der flyttede fra en region til en anden efter høstsæsonerne for forskellige afgrøder. De rejste i overfyldte lastbiler, kassevogne eller til fods for at nå frem til druedyrkningsområderne.

2. Arbejdsentreprenører og udnyttelse :Landarbejdere, kendt som "crew bosses" eller "padrones", fungerede som mellemled mellem avlere og landarbejdere. Disse entreprenører, som ofte var udnyttende, rekrutterede arbejdere og arrangerede deres transport, bolig og betaling.

3. Diskriminerende praksis :Landarbejdere, især immigranter af mexicansk og filippinsk afstamning, blev udsat for diskrimination og racisme. De blev ofte nægtet adgang til basale faciliteter som toiletter og rent drikkevand, og de blev udsat for racistiske bagtalelser og nedsættende behandling.

4. Lav løn og utilstrækkelig løn :Drueplukkere fik typisk meget lave lønninger for deres arbejde. De kan blive betalt pr. time, kasse eller kasse med druer. Satserne kan variere, men i gennemsnit kunne en plukker kun tjene et par dollars om dagen, ofte faldende under den lovlige mindsteløn.

5. Lange timer og anstrengende arbejde :Druehøsten involverede intenst fysisk arbejde, hvor plukkere arbejdede mange timer i den varme sol og bøjede sig for at plukke druerne omhyggeligt for at undgå at beskadige dem.

6. Mangel på sikkerhedsbestemmelser og farlige arbejdsforhold :Landarbejdere blev udsat for farlige kemikalier og pesticider, og der manglede sikkerhedsbestemmelser, hvilket førte til skader og sundhedsfarer.

7. Børnearbejde :Beklageligt nok var børnearbejde udbredt i druemarker. Børn, nogle gange så unge som seks eller otte år gamle, arbejdede sammen med deres forældre og udførte anstrengende opgaver på grund af økonomisk nødvendighed.

8. Mangel på fagforeningsrepræsentation :Landarbejdere havde ringe eller ingen forhandlingsstyrke, og fagforeningsbestræbelser blev ofte mødt med voldsom modstand og undertrykkelse af både avlere og entreprenører.

9. Boligforhold :Vandrende arbejdstagere boede ofte i overfyldte boliger, der ikke var standard, stillet til rådighed af arbejdskraftentreprenører eller avlere. Disse boliger manglede grundlæggende sanitet, elektricitet og rindende vand.

10. Mangel på juridisk beskyttelse :Landarbejdere havde begrænset adgang til retsmidler og var sårbare over for mishandling og løntyveri. De var ofte uvidende om deres rettigheder og stod over for udfordringer med at navigere i retssystemet på grund af sprogbarrierer og immigrationsstatus.

Den overordnede proces med at plukke druer i 1930 var præget af udnyttelse, dårlige arbejdsforhold og fraværet af grundlæggende rettigheder for landarbejdere. Kampen for bedre behandling, rimelige lønninger og forbedrede arbejdsforhold i landbrugsindustrien ville fortsætte i mange år og var en drivkraft bag fremkomsten af ​​arbejderbevægelser og social retfærdighedsaktivisme.