Hvad gjorde inkaerne med deres overskudsmad?

Inkaerne havde et velorganiseret system til at administrere og distribuere overskudsfødevarer for at sikre, at deres folk havde nok at spise. Her er, hvad de typisk gjorde med deres overskudsmad:

1. Opbevaring: Inkaerne byggede store lagerhuse kaldet qollqas til at opbevare overskudsfødevarer som korn, tørret kød og grøntsager. Disse lagerbygninger var strategisk placeret i hele imperiet, ofte på høje, kølige steder for at forhindre fordærv.

2. Omfordeling: Inkaerne fulgte princippet om gensidighed kendt som ayni. Overskudsmad blev omfordelt til lokalsamfund og enkeltpersoner, der var i nød. Dette sikrede, at alle havde adgang til tilstrækkelig næring.

3. Offentlige arbejder: Inkaerne brugte overskudsfødevarer til at støtte store offentlige byggeprojekter, såsom bygning af veje, broer, akvædukter og monumentale strukturer som Machu Picchu. Arbejdere involveret i disse projekter modtog madrationer som kompensation.

4. Fest og fester: Overskudsmad blev også brugt under religiøse festivaler, offentlige ceremonier og festligheder. Inkaerne holdt fester, hvor der blev delt mad blandt samfundsmedlemmer for at ære guder, fejre sejre eller markere vigtige lejligheder.

5. Handel: Overskudsmad tjente som en værdifuld vare i handelen med andre civilisationer. Inkaerne handlede overskudsfødevarer som majs, quinoa og lamakød for varer som bomuld, kokablade og kobber fra naboregionerne.

6. Katastrofehjælp: Inkaerne opretholdt nødfødevarereserver i tilfælde af naturkatastrofer, afgrødesvigt eller hungersnød. Disse reserver hjalp samfund med at overleve udfordrende tider og beskyttede mod fødevaremangel.

Ved effektivt at forvalte og udnytte overskudsfødevarer var inkaerne i stand til at opretholde deres enorme imperium og sikre, at deres borgere havde mad nok til deres behov og velvære.