Hvordan opdagede mennesket mel?

Melets historie går tilbage til de tidligste dage af den menneskelige civilisation. Så tidligt som i 10.000 f.Kr. malede mennesker korn til mel for at lave brød og andre fødevarer. Det første mel blev sandsynligvis lavet af vilde korn, såsom hvede, byg og havre, som blev samlet og derefter malet ved hjælp af simple stenredskaber. Over tid, da mennesker udviklede mere sofistikerede landbrugsteknikker, begyndte de at dyrke korn specifikt med det formål at lave mel.

Det tidligste vidnesbyrd om melproduktion kommer fra Mellemøsten, hvor der blev dyrket hvede og byg så tidligt som 9000 f.Kr. I 5000 f.Kr. var brød lavet af hvedemel en basisfødevare i mange dele af Mellemøsten og Europa. I Kina blev rismel brugt til at lave nudler og dumplings så tidligt som 5000 f.Kr. I Amerika blev majsmel brugt til at lave tortillas og andre fødevarer af aztekerne og mayaerne så tidligt som 3000 f.Kr.

Udviklingen af ​​melformalingsteknologi spillede en stor rolle i spredningen af ​​mel og fremkomsten af ​​den menneskelige civilisation. I de tidlige dage blev mel malet i hånden ved hjælp af en simpel morter og støder. Senere blev der udviklet vanddrevne møller, som gjorde det muligt at male mel hurtigere og mere effektivt. Dette førte til en dramatisk stigning i produktionen af ​​mel og gjorde det muligt for brød og andre melbaserede fødevarer at blive en fast bestanddel af den menneskelige kost.

I dag bruges mel til at lave en lang række fødevarer, herunder brød, pasta, småkager, kager og bagværk. Det bruges også som fortykningsmiddel i supper og saucer. Hvedemel er den mest almindelige meltype, men andre meltyper er også tilgængelige, såsom rismel, majsmel og havremel.