Hvordan er mariehøns sikre mod rovdyr?

Mariehøns har flere tilpasninger, der hjælper dem med at undgå predation:

Advarselsfarve :Mariehøns har knaldrøde eller orange vingedæksler (elytra) med sorte pletter. Disse farver tjener som en advarsel til potentielle rovdyr om, at de er usmagelige eller endda giftige. Dette er kendt som aposematisme.

Kemisk forsvar :Mariehøns kan udskille et dårligt smagende, giftigt stof kaldet hæmolymfe fra deres led, når de bliver forstyrret. Dette stof afholder rovdyr fra at spise dem.

Refleksblødning :Nogle arter af mariehøns kan også få refleksblødning, hvor de udskiller dråber blod fra deres benled. Dette kan tjene som en distraktion for rovdyr, så mariehønen kan undslippe.

Aggregationsadfærd :Mariehøns aggregerer ofte i stort antal, hvilket kan gøre dem sværere at ramme for rovdyr.

Kryptisk farve :Nogle arter af mariehøns har kryptisk farve, der hjælper dem med at blande sig med deres omgivelser, hvilket gør dem mindre synlige for rovdyr.

Undslipadfærd :Mariehøns kan flyve eller kravle hurtigt for at flygte fra rovdyr.

Usmagelig :Mariehønsens larver er dækket af små rygsøjler og udskiller et klæbrigt stof, der gør dem usmagelige for de fleste rovdyr.

Kemisk camouflage :Nogle arter af mariehøns kan opsamle kemikalier fra de planter, de lever af, og bruge dem som en form for kemisk camouflage, hvilket yderligere reducerer deres tiltrækningskraft over for rovdyr.

Kombinationen af ​​disse tilpasninger hjælper mariehøns med at overleve og reproducere på trods af tilstedeværelsen af ​​rovdyr i deres miljø.