Hvordan blev pølse lavet i 1940'erne?

I 1940'erne var pølsefremstilling en arbejdskrævende proces, der typisk foregik på gårde eller i små slagterbutikker. De grundlæggende trin involveret i at lave pølse var som følger:

1. Slagtning af dyret: Det første skridt i pølsefremstillingen var at slagte dyret. Dette blev typisk gjort af en dygtig slagter ved hjælp af en skarp kniv.

2. Fjernelse af organer og fedt: Når dyret var slagtet, blev organer og fedt fjernet. Organerne blev typisk brugt til andre formål, såsom at lave indmad eller svinefedt, mens fedtet blev brugt til at lave pølse.

3. Slibning af kødet: Næste skridt var at male kødet. Dette blev typisk gjort ved hjælp af en håndsvingt kødkværn. Kødet blev malet to gange, en gang gennem en grovkværn og derefter gennem en finkværn.

4. Blanding af kødet med krydderier: Når kødet var malet, blev det blandet med krydderier. De mest almindelige krydderier brugt til pølsefremstilling omfattede salt, peber, hvidløg og salvie. Andre krydderier, såsom rød peberflager eller fennikel, kan også bruges.

5. Fyld pølsetarmene: Næste skridt var at fylde pølsetarmene. Tarmene blev typisk lavet af dyrets tarme, men kunne også være lavet af andre materialer, såsom plastik eller kollagen. Tarmene blev gennemblødt i vand, før de blev fyldt. Kødet blev derefter fyldt i tarmene ved hjælp af en pølsefylder.

6. Røgning af pølsen: Når pølsen var fyldt, blev den røget. Dette var med til at bevare pølsen og give den en karakteristisk smag. Pølsen blev typisk røget i flere timer eller endda dage.

7. Tørring af pølsen: Efter at pølsen var røget, blev den tørret. Dette var med til at bevare pølsen yderligere og gøre den nemmere at opbevare. Pølsen blev typisk tørret i flere dage eller endda uger.

8. Opbevaring af pølsen: Når pølsen var tørret, blev den opbevaret et køligt, tørt sted. Pølse kan opbevares i flere måneder eller endda år.